Er du klar til at gå videre med dit manuskript?

Bestil en manuskriptvurdering og få hjælp på alle stadier fra skuffe til flyveklar.

Få din indre forfatter til at vokse i trygge rammer. Find dine tekster frem fra skrivebordsskuffen, send dem til os og få dem vurderet af en erfaren og professionel redaktør.

Alle de manuskripter, vi modtager til gennemlæsning, bliver automatisk vurderet i forhold til udgivelse på forlaget. Hvis en redaktør gerne vil arbejde videre med et manuskript, foretager vi en kommerciel analyse af bogens målgruppe og potentiale. Det står dig frit for at gøre, som du vil med dit manuskript og den udtalelse, du får med fra os. En lektørlæsning og et tilbud om udgivelse forpligter dig ikke over for forlaget. Du skal gøre det, der føles rigtigst for dig.

Hvad er en vurdering?

Det er en grundig gennemgang af dit manuskript foretaget af en professionel manuskriptlæser med stor erfaring i at bedømme en teksts litterære kvalitet. Lektøren går sproget efter i sømmene: flyder det let, og passer det til handling og karakterer eller budskab?

De forskellige aspekter af fortælleteknikken vil blive vurderet. Hertil vil der blive anvendt de analyseredskaber, der passer til den enkelte genre.

Der vil blive kigget på opbygning og form, og om der er fremdrift i budskabet eller handlingen. Indenfor skønlitteratur vil man ofte undersøge, om personernes handlinger hænger sammen, om de er troværdige, levende og konsistente, og hvordan fortællerstemmerne passer ind. 

Vurderingen danner baggrund for en skriftlig analyse på 3-8 A4-sider, afrundet af en sammenfatning og en konklusion. Det er din udtalelse.

En manuskriptvurdering kan laves på flere stadier i et manuskripts tilblivelse, og selv en tekst med stort potentiale kan vurderes til ikke at være helt klar til udgivelse endnu. Forfatteren opfordres da til at omskrive og redigere ved hjælpe af den feedback, som udtalelsen indeholder. Hvis du redigerer dit manuskript og ønsker en ny bedømmelse inden for seks måneder, får du 50% rabat på næste læsning.

De redaktører, vi indgår aftaler med, er nøje udvalgt af os på baggrund af deres erfaring og professionelle tilgang til arbejdet. De arbejder på freelance-basis for mange forskellige forlag.

Hvad koster en manuskriptvurdering?

En vurdering koster 4.900 kr (inklusive moms)
Kontakt os i forvejen, hvis dit manuskript er på mere end 120.000 ord.

Vurdering af børne- og ungdomsbøger på op til 20.000 ord koster 2.600 kr (inkusive moms)