gustafsson-300x300.jpg

SANDRA GUSTAFSSON

Sandra Gustafsson er kendt for at skildre den barske virkelighed, der findes hos dysfunktionelle familier med psykisk sygdom tæt inde på livet. Sproget er direkte og nærværende, og hun finder troværdigheden fra sin egen opvækst med en psykisk syg mor og en alkoholisk far samt sine oplevelser med at bo hos plejefamilier og på børnehjem.

Siden sin debut i 2006 har hun udgivet en række værker, der spænder fra socialrealisme til spændingsromaner. De to seneste værker fra hendes hånd i Danmark er Hudløs og Mælkebøttebarn. Den sidstnævnte bog er baseret på hendes egen opvækst, men hun havde kun få minder om det hændte – og hun ville have, at hendes børn skulle vide det til, når de selv blev voksne. Derfor researchede hun indgående og blev meget klogere på godt og ondt.

Sandra har læst pædagogik på Lärarhögskolan i Stockholm, specialpædagogik på Socialhögskolan ved Stockholm Universitet og copywriting på Bergh School of Communications. I dag arbejder hun som oversætter og driver et bogforlag. Hun bor i Stockholm og har to voksne børn.